Indlæg

Seneste Nyheder
Der ses frem til vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.

Der ses frem til vejen mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.

Borgmester Malik Berthelsen glæder sig over, at der er fremskridt i vejprojektet mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.

Midt i marts var der høringsfrist på VVM-redegørelsen for vej mellem Kangerlussuaq og Kangerluarsuk Tulleq (etape 1). Departementet for Natur og Miljø har modtaget 8 høringssvar, som nu er under behandling.

Det er Qeqqata Kommunias håb, at VVM-redegørelsen bliver godkendt af Naalakkersuisut senest i maj måned. Høringssvarene skal dog først behandles behørigt. 

En opdateret version af VVM-redegørelsen for vej mellem Kangerluarsuk Tulleq og Sisimiut (etape 2) er også under udarbejdelse og forventes fremsendt til Selvstyret i april 2020. Denne etape håndterer udfordringen med at passere vandspærrezonen i Sisimiut.

Opstart af vejanlæggelse

Qeqqata Kommunia planlægger at opstarte vejanlæggelsen til sommer og oplever pæn interesse for opgaven. Udbudsmaterialet sendes snart ud i offentlig licitation.

Qeqqata Kommunia inviterer i den forbindelse entreprenører, borgere, pressen og andre interessenter på befaring mellem Sisimiut og Kangerlussuaq fredag d. 17. april. Borgmester Malik Berthelsen har givet dispensation til, at der denne dag må køres med snescooter langs den kommende vej mellem Sisimiut og Kangerlussuaq.

Alle er også velkomne til at se digitale kort med vejens placering i tracéet og læse diverse feltundersøgelser samt udbudsmaterialet. Dette er tilgængeligt på kommunens hjemmeside: www.qeqqata.gl/vejfoering

Relaterede Indlæg

Skriv et svar

Wordpress Social Share Plugin powered by Ultimatelysocial

Vi vil gerne holde dig opdateret med særlige meddelelser.