Da Sisimiut lufthavn blev etableret i 1998, blev vejen bygget, og det gjorde besøget i den kulturhistoriske Asummiut meget lettere.
I Asummiut og i området omkring lufthavnen finder du mærker af en kulturhistorie, der stammer mere end 4000 år tilbage.
Det utrænede øje kan have det lidt vanskeligt at se nogle af de kulturhistoriske monumenter fra fortiden, der er nævnt på denne side. Når du endelig har fundet dem, og du ser på et af de kulturhistoriske monumenter, kræver det ikke meget fantasi at forestille sig det tidligere liv på disse steder. Og det gør turen værd.
Når du besøger de kulturhistoriske monumenter, skal du huske, at de er bevaringsværdige og ikke må forstyrres. Det er således ulovligt at fjerne noget fra de kulturhistoriske monumenter. Det er hverken tilladt at gå på eller tænde ild tæt på monumenterne.
”Tidligere blev de mennesker, der boede på Asummiut, kaldet Assumiut, men danskerne udtalte ordet forkert, dvs. Asummiut, og det forkerte ord blev sat på kort. Derfor kalder alle stedet Asummiut ”. Assumiut betyder “De, der lever ved den dårlige vind”.
På dansk kaldes Asummiut-området ofte gamle Holsteinsborg ”Gamle Holsteinsborg”. Dette er dog forkert fra historisk synspunkt. Kolonien Holsteinsborg blev oprettet af danskerne i 1756. Holsteinsborgs oprindelige placering var ved stedet kaldet Ukiivik, som var 40 kilometer nord for sin nuværende position. I 1764 blev kolonien flyttet fra Ukiivik til hvor Sisimiut ligger i dag.
Efter 1764 blev området med Holsteinsborgs oprindelige position (i Ukiivik) ofte kaldet gamle Holsteinsborg ”Gamle Holsteinsborg”. Siden 1950’erne er dette navn imidlertid også blevet brugt i forbindelse med Asummiut. Forvirringen skyldes, at missionæren i kolonien Holsteinsborg faktisk boede af Asummiut i perioden 1763-1767.
På vej ud til Asummiut og lufthavnen er der masser af muligheder for at nyde naturen og se på geologien. Bakkerne nord for ”Ulkebugten” undervejs til lufthavnen giver et meget indtryk af Sisimiut-områdets geologiske historie, der er karakteriseret af en ekstremt foldet og hævet havbund.
De sidste 4000 år er landet omkring Sisimiut hævet med 15 til 20 meter.
Langs vejen er der også en chance for at se et par kulturhistoriske seværdigheder. På højre side ca. to kilometer langs vejen – 10 meter fra vejen – finder du resten af en rævfælde fra en nyere tid. Fælden er placeret på en afsats under en skråt stenfremspring. Umiddelbart bagefter, langs vejen på din venstre side ned ad stranden, vil du se et lille torvvægsplads. Det kan være et sted fra Thule-kulturen, hvilket betyder, at det kan være 400-600 år gammelt.
Efter ca. tre kilometer, gør vejen en skarp sving langs indersiden af en smuk sandstrand. Lige efter at have passeret stranden krydser vejen en flod. Takket være vejen er det nu almindeligt at gå ud og hente det klareste og reneste vand på bakken om sommeren. Fra dette tidspunkt kan Palasip Qaqqaa-vandretur startes.
Læs Palasip Qaqqaa vandringsguide her.
På Asummiut er der en nedstigningshældning til sletten ved siden af, hvor der opføres et bræt, der indeholder kort information om de forskellige kulturhistoriske monumenter fra Asummiut.
Den første ting, der fanger øjet er den karaktaristiske tørvemur. Indtil for nylig var det almindelige indtryk, at denne mur i løbet af 1700-tallet omringede bygningen, der huser den tidligere Sisimiut Tourist Information (nu en del af Sisimiut Museum). Vi ved, at dette hus blev flyttet fra Asummiut til sin nuværende position i 1767. Målemålinger viser imidlertid, at tørvemuren ikke har de samme målinger som huset. Derfor kan det ikke have været væggen omkring huset.
Torvvæggen ligner dog tørvevæggene i Nipisat (syd for Sisimiut). Det er en kendsgerning, at tørvemuren ved Nipisat er resten af et stort lagerhus fra 1700-tallet. Derfor er det meget sandsynligt, at Asummiuts betydelige tørvemur også er nogle af resterne af et lager. Ligesom i dag var folk fra 1700-tallet også meget afhængige af de forsyninger og materiale, der blev leveret med skib fra Danmark. Dermed var det også vigtigt dengang at have ordentlige lagre.
I en dagbog fra 1760’erne nævnes et såkaldt spækhus på Asummiut. Det er sandsynligvis resten af tørvemuren omkring dette spækhus, der nu er landmærket i Asummiut.
Længere syd for Asummiut-sletten finder du et sted fra et europæisk hus. Her har målinger vist sig, at grundstenene, der ligger i jorden omkring dette sted, har nøjagtigt de samme målinger som den ovennævnte bygning, som nu er en del af Sisimiut Museum.
Huset kaldes blandt andet Glahns hus. Dette skyldes det faktum, at navnet på den missionær, der boede i huset, da det lå på Asummiut, var Christoffer Glahn.
Derudover er det i hans dagbøger, der er bevaret, og som indeholder en masse information om både europæernes og grønlænderes liv i Sisimiut i 1760’erne.
Endnu længere mod sydvest ud ved havet finder du klare rester fra et typisk langt hus fra Thule-kulturen. Huset er sandsynligvis blevet besat i løbet af det 18. århundrede. I forbindelse med dette lognhus er du måske heldig nok til at finde en kødcache, hvor beboerne sandsynligvis lagrede noget af deres vinterforsyning for 300 år siden.
Hvis du går tilbage til den markante tørvemur og lidt længere, når du et område, hvor hele bjergskråningen er fyldt med steder. Alt i alt finder du 11 bevarede steder. De stammer alle fra vinterhuse i Thule-kulturen. Det ældste sted er dateret til det 13. århundrede på grund af deres form og stammer således fra en periode, hvor folket i Thule-kulturen optrådte i Sisimiut-området for første gang. Det nyeste sted stammer fra 1700-tallet.
Derfor er det sandsynligvis blevet besat på samme tid som missionær Clahn boede i Asummiut, som vi ved fra Glanhs dagbøger, at han ikke var alene på Asummiut i 1760’erne. Der boede også grønlændere på Asummiut dengang.
I forbindelse med oprettelsen af lufthavnen var arkæologerne travlt med at kontrollere det samlede område. Blandt andet blev en velhavende Saqqaq-landsby gravet op på den hævede strand lige før lufthavnen på den side af vejen, der peger mod lufthavnen. På det faktiske sted er der ikke meget at se, men nogle af resultaterne er inkluderet i den kulturhistoriske vægbilledudveksling i lufthavnens bygning. Udstillingen skitserer dele af områdets kulturhistorie. Således kan udstillingen i bygning af lufthavnen være et godt sted at starte en en dags inspektion af Asummiut-området.
Skriv et svar